.

ENZYMJAGTEN

Enzymer findes i din krop og i naturen, og mange virksomheder arbejder på at finde nye enzymer, som de kan bruge i deres produkter. Enzymerne kan nemlig gøre produkterne billigere og mere miljøvenlige at lave. Ligesom virksomhederne, skal eleverne nu på jagt efter nye enzymer!

  • 5-ugers forløb - cirka 13 lektioner
  • Gratis levering på skoler i hele landet
  • Aktiviteter målrettet læringsmål for 6. klasse

Hvad er et LIFE Forløb?

Et LIFE Forløb er et undervisningsforløb. I hvert LIFE Forløb får du leveret et LIFE Kit med materialer, der bruges i sammenspil med vores digitale undervisningsplatform.

Hvad er et LIFE Forløb?

Hvilke fag og klasser?

Enzymjagten er udviklet til 6. klasse i faget natur/teknologi.

Hvilke fag og klasser?

Hvor mange lektioner?

Enzymjagten er et 5-ugers forløb, der strækker sig over ca. 13 lektioner.

Hvor mange lektioner?

Hvilket verdensmål?

I Enzymjagten lærer eleverne om FN’s verdensmål #12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Hvilket verdensmål?

Samarbejdspartner

Enzymjagten er udviklet i samarbejde med forskere fra virksomheden Novonesis.

Samarbejdspartner

Hvem kan booke Enzymjagten?

Alle skoler i hele landet kan booke Enzymjagten og få leveret forløbet direkte til døren – helt gratis.

Hvem kan booke Enzymjagten?

KORT OM ENZYMJAGTEN

I Enzymjagten lærer eleverne om enzymer som katalysatorer i kroppens processer, i naturen og i industriel produktion. I forløbet skal eleverne på jagt i naturen efter cellulaseproducerende svampe for derefter at forbehandle prøverne hjemme i klassen, undersøge prøverne og konkludere på, hvad de fandt. Eleverne lærer også om, hvad enzymer bruges til i industrien, og hvorfor enzymer kan være med til at sikre en mere ressourcebesparende produktion. Eleverne lærer om brugen af enzymer til produktion af cowboybukser og vaskepulver, og hvordan enzymer kan gøre disse produktioner mere bæredygtige.


VARIGHED, FAG OG SAMARBEJDE

Enzymjagten strækker sig over cirka 13 lektioner i faget natur/teknologi. Forløbet er udviklet i samarbejde med forskere fra Novonesis.

.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED ENZYMJAGTEN

Enzymjagten består af to selvstændige undervisningsforløb. Et kitforløb, hvor du modtager et LIFE Kit med materialer til at gennemføre forløbets øvelser og et labforløb, hvor klassen som en overbygning kan arbejde videre med emnet i et af LIFEs laboratorier. Undervisningen i kitforløb foregår i din egen klasse, mens undervisningen i labforløb ledes af undervisere fra LIFE.

I begge undervisningsforløb anvendes vores digitale undervisningsplatform. Her findes øvelser, videoer og lærervejledninger.

SÅDAN BRUGER DU UNDERVISNINGSPLATFORMEN

Vores digitale undervisningsplatform er omdrejningspunktet for alle vores undervisningsforløb. I denne video kan du se, hvordan du som naturfagslærer bruger platformen i din undervisning og ikke mindst i din forberedelse.

.

PODCAST: På Enzymjagt med Novonesis

Tag med vores underviser Christian Cherry på opdagelse i svampenes mystiske verden. Sammen med de to svampeforskere (mykologer) Sarah og Mikako kommer vi helt tæt på, hvordan man ”høster” de enzymer, der bruges i industrien. Åben dit sind og kom med ind i den del af forskningsverden som ellers er lukket for offentligheden.

FORLØBSPLAN

Andre forløb til samme klassetrin?

.

NATURFAGSMARATON - Naturvidenskabernes Hus

Naturfagsmaraton er en fest for fællesskab, sammenhold og gode idéer – et kreativt og innovativt undervisningsforløb for elever i 5. og 6. klasse med spændende opgaver og en sjov, lokal konkurrencedag. Naturfagsmaraton giver dig og dine elever unik erfaring med undersøgende og praktisk undervisning på tværs af matematik, håndværk og design og natur/teknologi.

.

Mikrober - VIDENSKABSKLUBBEN

I syv uger skal deltagerne være mikrobiologer: Forskere, der undersøger mikroskopiske organismer. Miniforskerne introduceres til forskellige grupper af mikrober, deres egenskaber og hvordan vi kan udnytte deres potentiale. Miniforskerne skal desuden opleve og undersøge levende mikrober gennem en række eksperimenter.