UDEOMRÅDET VED LIFE CAMPUS

Området omkring LIFE Campus er et udendørs laboratorium, hvor elever kan blive undervist og gæster kan gå på opdagelse. Scroll ned på siden og se, hvad du kan opleve.

HOV!

Vi kan ikke vise dig det indlejrede indhold, da du ikke har accepteret cookies fra trejdepart.

Venligst accepter marketing-cookies for at se denne video.

.

VARTEGN

Vartegnet er udført i formet armeringsstål og er en tredimensionel udgave af LIFEs logo. Inde i vartegnet gror taks og med tiden kommer logoet til at fremstå grønt og levende.

.

PILEKRAT

Mellem vartegnet og Fredsskoven er der plantet et pilekrat. Pilekratet byder alle gæster velkommen i naturen. Samtidig binder piletræerne parkeringspladsen sammen med skoven.

.

SUN, MOON AND THE EARTH

Den danske kunstner Jeppe Heins tre mobiler i højpoleret, rustfrit stål symboliserer Solen, Månen og Jorden. Samspillet mellem beskueren, vinden og naturomgivelserne giver hele tiden nye reflektioner.

.

Gravity Mirror Pavilion

Den danske kunstner Jeppe Heins tre spiralveje i højpoleret rustfrit stål symboliserer vores galakse. Beskueren bliver en del af kunstværket - alt er i konstant forandring et sted mellem virkeligheden og optisk illusion.

.

LIFE Pomet

Pometet ved LIFE Campus er en samling af 42 danske æble- og pæretræer, der primært kommer fra det nordøstlige Sjælland. Træerne er udvalgt i samarbejde med Pometet i Taastrup.

.

LIFE ARBORET

LIFEs arboret består af 22 forskellige danske træer og er udviklet i samarbejde med Arboretet i Hørsholm. Træerne er plantet, så de står i den rækkefølge, de er indvandret til Danmark.

.

SHELTERPLADS

I Fredsskoven ligger fire sheltere, som kan huse en overnattende skoleklasse. I ferier og weekender er alle velkomne til at benytte shelterne til eksempelvis børnefødselsdage eller naturaktiviteter.

.

SKOVCIRKEL

I den sydlige del af skoven er der bygget en kæmpe cirkel i træstammer. Træet stammer fra gamle rønnetræer, der væltede i en storm i 2021.